Hvad man lavede i Nordby i 50èrne og 60èrne...

 

Vi har af gode grunde ikke mange billeder fra den periode, men jeg vil forsøge at beskrive, hvad vi lavede, hvad vi legede og hvad vi samlede på. I min familie fik vi TV i 1960, men jeg havde da set nogle udsendelser inden. Første gang jeg så fjernsyn, var jeg med min moster Klara henne hos smeden for at se en udsendelse, som viste min moster ringe med klokken i klokketårnet.

     
   
Her køres "Kællingen".

Billedet til venstre er fra 1957. Der køres med hestevogn, og jeg sidder godt gemt midt i læsset. Billedet er taget i Maren Finds Gyde, og Karl Farver sidder med som voksen sammen med alle de børn, som jævnligt kom på Snekkehøj.

"Kællingen" cirka 1960.

Her køres nu med traktor, og vi er på vej rundt i byen. Når man kørte "Kælling", så var børnene med i marken for at hente det sidste læs neg, og derefter kørte man rundt i Nordby med flag og vi sang og råbte HURRA!

Bagefter var der Peters sommerdrik, hindbærsnitter og slik på Snekkehøj

Læg mærke til den store bagerskorsten. Min mor har vasketøj ude, og vores hyldetræ er fuldstændig dækket af arkitektens trøst..

Jeg sidder med det store flag til højre, og min søster sidder ved siden af med hævet arm og flag.

Jeg kørte altid med Karl Farvers læs, men der var også andre gårdmænd i byen, som kørte "kællingen" i 50èrne og 60èrne.