Min skolegang fra Nordby skole til Silkeborg Seminarium...

 

Jeg startede min skolegang i den lille skole i Nordby i august 1959. Skolen lå i den lange røde bygning skråt over for klokketårnet. Vores lærer fra Larsen boede i en lejlighed i den sydligste ende af bygningen, og derefter kom selve skolestuen.

Vi gik ind via trappen og kom derefter til gangen med både pige og drengetoiletter. Pigerne havde garderobe under trappen og drengene på væggen ind til skolestuen. I skolestuen var der ferniserede gulve og en høj gammel kakkelovn, som vores lærerinde skulle fyre i flere gange om dagen.
2. klasserne havde undervisning fra 8.00 - ca. 12.00 og 1. klasserne mødte så op, når 2. klasse var sendt hjem og fik så fri ca. 15.30.

Legepladsen lå på den anden side af gaden, og her legede vi fangelege på pladsen og rundt om klokketårnet. Der var ingen legeredskaber, men vi kunne jo selv have et sjippetov med. Når vi skulle tilbage til time, stillede vi op på to rækker, og så blev vi ført ind i klassen. Vi var 22 elever i første klasse, men nogle rejste i løbet af året, og andre tog et år mere i første klasse.
Fru Larsen underviste os i alle fag, og både piger og drenge strikkede og lavede julegaver til familien.

 

1. klasse - jeg var meget glad for at gå i skole

 

2. Klasse - Nordby forskole...
Læg mærke til, at biblioteket har åbent hver mandag fra 19.00 - 20.00
 - Biblioteket lå til højre for indgangen

Første række fra venstre: Poul Lanther, Birgit Foged, Birthe Farver Jensen, Elin Martinussen, Hanne Christensen, Christa Vestergaard, Ingelise Nielsen, Marianne Jensen, Anne Merethe Madsen, Oluf fra Vestballegaard,
Anden række fra venstre: ErlandMoesgaard, Tage Madsen, Christian Skovgaard, Frede Grønfeld, Lars Sørensen, Steen Pedersen, Erik Poulsen, Karl Eddie Larsen, Fru Larsen

   
   
   

SKOLESKEMA FOR 5. KLASSE - bemærk, at vi gik i skole om lørdagen. Året har budt på to ekstra fridage ud over ferier.
Engelsk var nyt fag i 5. klasse

   

Nordby skole, hvor jeg gik fra 3. - 7. klasse. Bygningen ud mod vejen var lærerbolig for skoleinspektøren med familie, og der var desuden plads til en lærerfamilie mere. Bygningen mod syd rummede tre klasseværelser nedenunder + et par stykker oven på. Bygningen bagest rummede gymnastiksalen + sløjlokalet. I 6. og 7. klasse gik pigerne til skolekøkken i Tranebjerg.

 


SKOLESKEMA FOR 7. KLASSE inkl. 2 x konfirmationsforberedelse.


Der blev indkøbt sparemærker for 2 kr. hver lørdag. Læreren solgte mærkerne for Sparekassen, og når vi havde en fyldt bog med mærker, blev pengene sat ind på en sparekassebog. Tysk var et nyt fag i 7. klasse, og det var naturlære (fysik) også.


Nordby Kirke - 27.03.1966

Drengene fra venstre: Poul Lanther, Tommy Christensen, Lars Sørensen, Frede Grønfeld, Erik Poulsen, Erland Moesgaard, Sigfred Jensen, Steen Pedersen, Christian Skovgaard Hansen, Tage Madsen.

Pigerne fra venstre: Birthe Farver Jensen, Lola Kragesand, Christa Vestergaard, Ingelise Nielsen, Marianne Jensen, Birgit Foged, Aase Mikkelsen.

Præst i Nordby Sogn: Johannes Lange

   
   
Retur til oversigten Retur til Christa